Vanlife i Lofoten!
5 - 10 juni 2025.
6 dage
Type af rejse
Vi kører gennem Lofoten i smukt renoverede Volkswagen T3 vans, bygget mellem 1982 til 1989, og nu renoveret her i Lofoten til et smukt pastel-look. Bilerne er fuldt udstyret med alt, hvad du behøver til turen – du skal blot medbringe dit eget tøj. Bemærk, at det er veteranbiler, hvorfor hver bil har sin egen personlighed.
Fysisk form
På denne rejse skal vi på tre vandreture, som vil være relativt korte (2-3 timer), men krævende. Vi går i et tempo, hvor alle kan følge med, men det kræver, at du har erfaring med at få sved på panden og pulsen op. Du skal selv bære en dagstursrygsæk med vand, snacks og ekstra tøj/regntøj.
Transport til lofoten
Vi starter og slutter rejsen i Svolvær, så vi anbefaler, at du flyver tur/retur til Svolvær Lufthavn. Et billigere alternativ er at flyve til Bodø og tage færgen til Svolvær, som tager cirka 3 timer. Da det kan være en lang rejse, kan det være nødvendigt at ankomme til Bodø dagen før vi mødes.
Ankomst & Afgang
Vi starter rejsen i Svolvær ved Lofoten Vanlife, hvor vi sammen henter og fordeler bilerne kl. 15 d. 5 juni. Stedet ligger kun 5 km fra Svolvær Lufthavn. Herefter kører vi sammen mod vores første overnatningssted. Rejsen afsluttes igen ved Lofoten Vanlife kl. 10.00 den 10. juni.
Vanlife i Lofoten!
12.900 DKK
5.500 DKK depositum betales ved tilmelding
7400 DKK betales ved tilmeldingsfristen
Hvad er inkluderet?
5 overnatninger i en veteran Volkswagen T3 van, som deles af to personer
Velkomstmiddag under åben himmel
En kulinarisk frokost hos Polarhagen
Spektakulære overnatningssteder
Gode faciliteter ved overnatningssteder
Guidet eventyr rundt i Lofoten
En arktisk sauna og spa oplevelse
Udflugt til byerne Henningsvær og Reine (mulighed for Nusfjord på egen hånd)
3 guidede vandreture
Unik adgang til Messengergruppe
Fælles online briefing inden afgang
Detaljeret pakkeliste
Vejledning til booking af fly
Tryghed på rejsen
Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Tilmeld dig her
Dagsprogram
Klik på de enkelte dage for at læse mere
Vores eventyr begynder, når vi ankommer til Svolvær. Her henter vi vores vans, hvor vi vil blive introduceret til de farverige køretøjer, der vil føre os gennem denne rejse! Vi mødes ved Lofoten Vanlife kl. 15, hvorefter vi sammen kører mod dagens overnatningssted. Vi slutter dagen af med en velkomstmiddag under åben himmel.
Efter en magisk nat under midnatssolen kører vi mod Offersøykammen, hvor vi vil nyde en vandretur med spektakulære udsigter. Vi fortsætter med et lækkert frokostbesøg hos Polarhagen, hvor vi også vil blive introduceret til den fascinerende og økologiske have, som drives af danske Parsa og hans norske kone Lisa. Herefter vil der være 'fri leg', hvor vi anbefaler jer at besøge den gamle by Nusfjord, som ligger på vejen til dagens overnatningssted.
Dagen begynder med en udfordrende vandretur til Reinebringen, hvor udsigten fra toppen vil tage pusten fra dig. Efter at have erobret Reinebringen, udforsker vi den hyggelige by Reine og nyder en lokal kulinarisk oplevelse hos Annitas Sjømat, som er en 5 generations restaurant (egen regning). Herefter er der igen fri leg. Vi anbefaler jer at leje kajakker i Reine, og tage på en smuk guidet kajaktur ind i Reinefjorden.
Vi kører fra dagens overnatningssted til Haukland Strand, som flere gange er blevet kåret til Norges smukkeste strand og af Lonely Planet anerkendt som en af Europas flotteste. Efter en skøn vandretur fortsætter vi til Unstad, hvor vi nyder, hvad der måske er verdens bedste kanelsnegle hos Unstad Arctic Surf.
Vores sidste hele dag byder på et besøg i den charmerende by Henningsvær, hvor der vil være tid til at udforske de hyggelige lokale butikker og små caféer. Dagen rundes af med en arktisk sauna- og spaoplevelse under midnatssolen.
Det er tid til at sige farvel til vans og Lofoten. Vi vender tilbage til Svolvær og afleverer vores køretøjer ved 10-tiden.
Booking step by step
1.
Step 1: Tilmelding
Udfyld formularen med dine oplysninger: fulde navn, adresse & mobilnummer.
2.
Step 2: Modtag bekræftelse
Vi sender dig en bekræftelsesmail med en faktura. Din plads på rejsen er reserveret, når vi har modtaget depositum.
3.
Step 3: Betal depositum
Betal depositummet inden den oplyste frist. Når depositum er betalt, er din tilmelding bekræftet, og din plads er sikret.
4.
Step 4: Endelig betaling
Tilmeldingsfristen nærmer sig, og vi sender dig en påmindelse om at betale resten af beløbet inden tilmeldingsfristen.
5.
Step 5: Modtag rejseinformation
Når det fulde beløb er betalt, modtager du: detaljeret rejseplan, pakkeliste og invitation til en fælles chat. Vi sørger for, at du har alt, hvad du behøver for at forberede dig til rejsen.
6.
Step 6: Eventyret venter!
Nu er du klar til at tage af sted! Vi ser frem til at byde dig velkommen til en fantastisk rejse i Lofoten.
1.
Step 1: Tilmelding
Udfyld formularen med dine oplysninger: fulde navn, adresse & mobilnummer.
2.
Step 2: Modtag bekræftelse
Vi sender dig en bekræftelsesmail med en faktura. Din plads på rejsen er reserveret, når vi har modtaget depositum.
3.
Step 3: Betal depositum
Betal depositummet inden den oplyste frist. Når depositum er betalt, er din tilmelding bekræftet, og din plads er sikret.
4.
Step 4: Endelig betaling
Tilmeldingsfristen nærmer sig, og vi sender dig en påmindelse om at betale resten af beløbet inden tilmeldingsfristen.
5.
Step 5: Modtag rejseinformation
Når det fulde beløb er betalt, modtager du: detaljeret rejseplan, pakkeliste og invitation til en fælles chat. Vi sørger for, at du har alt, hvad du behøver for at forberede dig til rejsen.
6.
Step 6: Eventyret venter!
Nu er du klar til at tage af sted! Vi ser frem til at byde dig velkommen til en fantastisk rejse i Lofoten.
Tilmeld dig her
Udfyld formularen her under, og vi vender tilbage hurtigst muligt
North Away ApS
- +45 20 61 32 72
- Info@north-away.com
- Frederiksberg Allé, 42A
- CVR: 44228572
- Rejsegarantifonden medlemsnummer: 3540
Girlpower - 6 dage & 6 fjelde North Away ApS får mine varmeste anbefalinger! Det var en helt igennem fantastisk uge, som bød på en masse skønne naturoplevelser, de smukkeste udsigter, store smil, masser af grin, god energi og ikke mindst et fantastisk fællesskab. Turen var godt arrangeret og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal til Lofoten! Og det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg benytter mig af North Away 😄✨