Tag på eventyr i Lofoten og bo i moderniserede fiskehytter, der tilbyder komfort og eksklusivitet, hvor du efter en lang dag i fjeldene kan slappe af med sauna og spa. Disse fiskehytter er lokaliseret i Ballstad, i hjertet af Lofoten, som gør det til det perfekte udgangspunkt for jeres rejse. Vores indkvarteringer er nøje udvalgt for at tilbyde jer en unik Lofoten-oplevelse.
For at fuldende jeres oplevelse er en lejebil inkluderet i prisen for hele opholdet, sammen med en detaljeret rejseguide, der gør det nemt for jer at udforske øerne. Denne plan vil guide jer til Lofotens mest spektakulære og autentiske steder, inklusive de krystalklare strande, som år efter år er blevet kåret som nogle af de bedste i Europa. I rejseplanen har vi udvalgt en håndfuld af vores yndlingsvandreture, herunder de klassiske og ikoniske, som er et must-see! Men vi har også inkluderet vores egne favoritter, der vil tage jer væk fra de andre turister og ud på ture, som I sent vil glemme.
For at maksimere jeres oplevelse og gøre det så nemt som muligt at bruge rejseguiden, har vi samlet alle vandreture, udsigtspunkter, spisesteder, museer, strande, shoppingmuligheder og andre aktiviteter i et overskueligt Google Maps-kort, som I får eksklusiv adgang til. På den måde kan I have fuld kontrol over, hvor tingene er placeret. Her finder I alt, der er nævnt i rejseplanen, samt endnu flere steder.
Denne rejse er perfekt for jer, der søger en unik ferie fyldt med både naturoplevelser og afslapning. Vores indkvartering og rejseguide sørger for, at I skaber minder for livet.
Bemærk, at prisen er angivet i pr. person ved to rejsende. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne og kan variere afhængig af individuelle ønsker og behov.
Girlpower - 6 dage & 6 fjelde North Away ApS får mine varmeste anbefalinger! Det var en helt igennem fantastisk uge, som bød på en masse skønne naturoplevelser, de smukkeste udsigter, store smil, masser af grin, god energi og ikke mindst et fantastisk fællesskab. Turen var godt arrangeret og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal til Lofoten! Og det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg benytter mig af North Away 😄✨