Forlæng sommeren med et unikt sensommer retreat i Lofoten. Træk stikket og lad dig omslutte af naturens ro, når vi inviterer eventyrlystne kvinder med på et uforglemmeligt sensommer retreat i de storslåede omgivelser i Lofoten. Under kyndig ledelse af vores lokale guide og Lofoten-ekspert, Fie, vil vi opleve øernes skjulte perler og finde tilbage til os selv, sammen.
I løbet af dette 5-dages retreat kombinerer vi bevægelse, nærvær og fællesskab. Vi starter dagene med blid morgenyoga under åben himmel, mens sensommerens varme lys spejler sig i fjorden, guidet af vores dygtige lokale yogainstruktør, Fredrikke.
Dagene byder på spektakulære vandreture i Lofotens landskaber. Grønne dale, dramatiske klipper og udsigtspunkter, der tager pusten fra én. Efter dagens eventyr forkæler vi kroppen med arktisk saunagus og forfriskende havdyp – måske endda under de første glimt af nordlyset, som begynder at vise sig i den klare sensommerhimmel. Vi er indlogeret hos Lofoten Apartments, et smukt beliggende sted med udsigt over hav og fjelde. Her skaber værterne Fredrikke og Erik en atmosfære af ro og nordisk hygge, og de sørger for tre hjemmelavede måltider om dagen. Vi bor i komfortable dobbeltværelser, som deles med en medrejsende deltager.
Giv dig selv et velfortjent pusterum, hvor du kan lande efter sommeren, lade op til efteråret og tage dig tid til det, der virkelig betyder noget – natur, fællesskab og indre ro.
Kom med til Lofoten og mærk magien ved sensommerens sidste stråler – vi glæder os til at dele eventyret med dig!
Rejsens samlede pris er 21.000 NOK, hvilket svarer til ca. 12.900 DKK (afhængigt af den aktuelle valutakurs). Bemærk, at betalingen faktureres i norske kroner (NOK), men vi har angivet en vejledende pris i danske kroner for din orientering. Ved tilmelding betales et depositum på 8.500 NOK (ca. 5.500 DKK) for at sikre din plads. Det resterende beløb betales senest den 1. august 2025. Tilmeldingsfristen er den 1. juli 2025. Vær opmærksom på, at retreatet kræver minimum 8 deltagere for at blive gennemført. Vi anbefaler derfor, at du afventer endelig bekræftelse, inden du booker dine flybilletter.
Girlpower - 6 dage & 6 fjelde North Away ApS får mine varmeste anbefalinger! Det var en helt igennem fantastisk uge, som bød på en masse skønne naturoplevelser, de smukkeste udsigter, store smil, masser af grin, god energi og ikke mindst et fantastisk fællesskab. Turen var godt arrangeret og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal til Lofoten! Og det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg benytter mig af North Away 😄✨