Tag med os næste sommer på et episk eventyr til verdens smukkeste ørige, Lofoten. Det bliver det ultimative road trip gennem Lofoten, hvor vi sammen vil udforske øgruppens skjulte perler i de fedeste veteran retro vans. Det vil være en rejse fyldt med eventyr, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke.
Hvad kan du forvente?
Vi vil køre i karavane ad Lofotens snoede veje, stoppe ved naturskønne steder, vandre op ad majestætiske fjelde og opleve midnatssolen, hvor dag og nat smelter sammen. Udover naturskønne oplevelser vil vi få en arktisk sauna og spa oplevelse, nyde en kulinarisk frokost hos Polarhagen og spise måske verdens bedste kanelsnegle. Vores eventyr starter i Svolvær, hvor vi mødes ved Lofoten Vanlife kl. 16, henter bilerne og kører mod det første overnatningssted. Aftenen byder på en velkomstmiddag under åben himmel. Hver nat overnatter vi på hyggelige camp sites, hvor der vil være adgang til toilet og de fleste dage bad. En van deles af to personer, og hver van er udstyret med en komfortabel queen-size seng samt et lille køkken. Hvis du rejser alene, sørger vi for at matche dig med en af de andre rejsende.
Inden afgang inviterer vi til en fælles online briefing, hvor vi gennemgår programmet, deler nyttige tips og lærer hinanden at kende.
Dato: Mandag den 5. maj 2025 kl. 19-20.
Tag din ven, veninde, partner, kollega eller kom alene – og oplev en rejse fyldt med frihed, eventyr og uforglemmelige øjeblikke!
Bemærk, at prisen er angivet i DKK, og tilmeldingsfristen er d. 10. februar 2025. Depositum betales ved tilmelding og udgør 5.500 DKK, hvilket sikrer din plads på turen. Det resterende beløb betales senest d. 1 april 2025. Turen afholdes ved 10 tilmeldte, hvorfor vi anbefaler jer ikke at booke fly før bekræftelse på dette.
Girlpower - 6 dage & 6 fjelde North Away ApS får mine varmeste anbefalinger! Det var en helt igennem fantastisk uge, som bød på en masse skønne naturoplevelser, de smukkeste udsigter, store smil, masser af grin, god energi og ikke mindst et fantastisk fællesskab. Turen var godt arrangeret og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal til Lofoten! Og det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg benytter mig af North Away 😄✨